Brugerbetingelse

CS-MOVIES stiller en tilpasset abonnementstjeneste til rådighed, som giver vores medlemmer adgang til underholdningsindhold (“CS-MOVIES-indhold”) via internettet til visse tv’er, computere og andre enheder med internetadgang (“CS-MOVIES-kompatible enheder”).

Disse brugerbetingelser er gældende for din brug af vores tjeneste. I disse brugerbetingelser henviser referencer til “CS-MOVIES-tjeneste”, “CS-MOVIES-tjenesten”, “vores tjeneste” eller “tjenesten” til den personlige tjeneste, som CS-MOVIES stiller til rådighed, og som giver medlemmer mulighed for at opdage og tilgå CS-MOVIES-indhold, herunder alle funktioner, anbefalinger og anmeldelser, vores websteder og brugergrænseflader samt alt indhold og software, der er forbundet med tjenesten.

1. Medlemskab

1.1. Dit CS-MOVIES-medlemskab løber, indtil det opsiges. For at bruge CS-MOVIES-tjenesten skal du have internetadgang og en CS-MOVIES-kompatibel enhed samt angive en betalingsmåde. “Betalingsmåde” betyder en aktuel, gyldig og anerkendt betalingsmåde, som til enhver tid kan opdateres, og som kan omfatte betaling via din konto hos en tredjepart. Medmindre du afmelder medlemskabet inden faktureringsdatoen, giver du os tilladelse til at trække medlemsgebyret for den følgende faktureringsperiode via den oplyste betalingsmåde (se “Afmelding” nedenfor).

2. Kampagnetilbud

2.1. Vi kan fra tid til anden tilbyde særlige kampagnetilbud, -abonnementer eller -medlemskaber (“Tilbud”). CS-MOVIIES afgør efter eget skøn, hvorvidt betingelserne for tilbuddet er opfyldt, og vi forbeholder os retten til at tilbagekalde et tilbud og sætte din konto i bero, såfremt vi vurderer, at du ikke opfylder betingelserne. Medlemmer i husstande med et eksisterende eller nyligt CS-MOVIES-medlemskab opfylder muligvis ikke betingelserne for visse introduktionstilbud. Vi kan bruge oplysninger såsom enheds-id, betalingsmåde eller en konto-e-mailadresse, som bruges med et eksisterende eller nyt CS-MOVIES-medlemskab, til at afgøre, hvorvidt du opfylder betingelserne for tilbuddet. Betingelser og andre begrænsninger og vilkår vil blive oplyst, når du tilmelder dig tilbuddet, eller i anden kommunikation, der gøres tilgængelig for dig.

3. Fakturering og afmelding

3.1. Faktureringsperiode. Vi fakturerer dig for medlemsgebyret for CS-MOVIES-tjenesten via din Betalingsmåde på tilmeldings betalingsdato, . Længden af din faktureringsperiode afhænger af, hvilken abonnementstype du valgte, da du tilmeldte dig tjenesten. I visse tilfælde kan faktureringsdatoen ændre sig, f.eks. hvis en betaling ikke er blevet gennemført, hvis du ændrer dit abonnement, eller hvis betalingsmedlemskabet begyndte på en dato, som ikke findes i en given måned.

3.2. Betalingsmåder. For at bruge CS-MOVIES-tjenesten skal du angive en betalingsmåde. Du giver tilladelse til, at vi må opkræve betalinger ved brug af en hvilken som helst betalingsmåde, der er tilknyttet din konto, i tilfælde af, at din primære betalingsmåde afvises eller ikke længere er til rådighed for os ved betaling af dit abonnementsgebyr. Du hæfter for eventuelle ikke-hævede beløb. Hvis en betaling ikke kan gennemføres på grund af kortudløb, utilstrækkelige midler eller andet, og du ikke sletter din konto, kan vi suspendere din adgang til tjenesten, indtil vi har opkrævet betalingen via en gyldig betalingsmåde. Ved nogle betalingsmåder kan udstederen afkræve dig visse gebyrer, f.eks. for udenlandske transaktioner eller andre gebyrer i forbindelse med behandlingen af betalingsmåden. Lokale skatter kan variere afhængigt af den anvendte betalingsmåde. Henvend dig til udstederen af betalingsmåden for yderligere information.

3.3. Afmelding. Du kan afmelde dit CS-MOVIES-medlemskab når som helst. Du vil ikke have adgang til CS-MOVIES-tjenesten ved afmelding. Betalinger vil ikke blive refunderet, og vi yder ikke refusion eller kredit for delvist brugte medlemsperioder eller ikke-anvendt CS-MOVIES-indhold. For at afmelde medlemskabet skal du gå til siden “Konto” og følge afmeldingsinstruktionerne. Hvis du afmelder medlemskabet, lukkes din konto automatisk.

3.4. Pris- og abonnementsændringer. Vi kan fra tid til anden ændre vores abonnementer og prisen på dem. Dog vil prisændringer eller abonnementsændringer tidligst gælde 30 dage efter, du har fået besked.

4. CS-MOVIES-tjeneste

4.1. Du skal være mindst 18 år gammel for at blive medlem af CS-MOVIES-tjenesten.

4.2. CS-MOVIES-tjenesten og det indhold, der tilgås gennem tjenesten, er kun til din personlige, ikke-kommercielle brug, og må ikke deles med andre personer end dem, der bor i din husstand. Så længe du har et CS-MOVIES-medlemskab, tildeler vi dig en begrænset, ikke-eksklusiv, ikke-overdragelig rettighed til at tilgå CS-MOVIES-tjenesten og CS-MOVIES-indhold. Bortset fra det ovennævnte overdrages du ikke nogen form for rettighed, adkomst eller andel. Du accepterer, at du ikke må bruge tjenesten til offentlige fremvisninger.

4.3. CS-MOVIES-tjenesten, herunder indholdet, opdateres løbende. Derudover tester vi løbende forskellige aspekter af vores tjeneste, herunder vores websteder, brugergrænseflader, kampagner og tilgængeligheden af CS-MOVIES-indholdet.

4.4. Du accepterer, at du ikke må arkivere, reproducere, distribuere, modificere, fremvise, udføre, offentliggøre, licensere, fremstille afledte værker af, sælge eller bruge (bortset fra, hvis det udtrykkeligt er tilladt i disse brugerbetingelser) indhold og information indeholdt i eller indhentet fra eller gennem CS-MOVIES-tjenesten. Du accepterer også, at du ikke må: omgå, fjerne, ændre, deaktivere, forringe, eller hindre indholdsbeskyttelserne i CS-MOVIES-tjenesten; skaffe dig adgang til CS-MOVIES-tjenesten ved hjælp af en robot, spider, scraper eller et andet automatisk middel; dekompilere, foretage reverse engineering af eller adskille software eller andre produkter eller processer, der er tilgængelige gennem CS-MOVIES-tjenesten; indsætte kode, produkter eller manipulere indholdet i CS-MOVIES-tjenesten på nogen måde; eller benytte dig af datamining, dataindsamling eller dataudtræk. Derudover accepterer du, at du ikke må uploade, opslå, e-maile eller på anden måde sende eller overføre materiale, der er beregnet til at afbryde, ødelægge eller begrænse funktionaliteten af computersoftware eller hardware eller telekommunikationsudstyr tilknyttet CS-MOVIES-tjenesten, herunder softwarevirus eller anden computerkode, filer eller programmer. Vi kan stoppe eller begrænse din brug af vores tjeneste, hvis du overtræder disse brugerbetingelser eller er involveret i ulovlig eller svigagtig brug af tjenesten.

4.5. CS-MOVIES-indholdets billedkvalitet kan variere fra enhed til enhed og kan påvirkes af flere faktorer, såsom hvor du er, den tilgængelige båndbredde gennem og/eller hastigheden på din internetforbindelse. Du er selv ansvarlig for alle gebyrer for internetadgang. Henvend dig til din internetudbyder for information om eventuelle datagebyrer. Den tid, det tager for CS-MOVIES-indholdet at starte, vil variere afhængigt af en række faktorer, såsom din lokalitet, tilgængelig båndbredde, det valgte indhold og konfigurationen på din CS-MOVIES-kompatible enhed.

4.6. CS-MOVIES-softwaren er udviklet af, eller til, CS-MOVIES og må udelukkende anvendes til godkendt streaming og adgang til CS-MOVIES-indhold via CS-MOVIES-kompatible enheder. Denne software kan variere alt efter enhed og medie, og funktionaliteten kan også være forskellig fra enhed til enhed. Du anerkender, at brug af tjenesten muligvis kræver tredjepartssoftware, som er underlagt tredjepartslicenser.

5. Adgangskoder og kontoadgang

5.1Det medlem, der oprettede CS-MOVIES-kontoen, og hvis betalingsmåde bliver debiteret (“kontoejer”) er ansvarlig for enhver aktivitet, der foregår via CS-MOVIES-kontoen. For at bevare kontrollen over kontoen og undgå, at andre opnår adgang til den (hvilket vil omfatte oplysninger om afspilningshistorik på kontoen), bør kontoejeren bevare kontrollen over de CS-MOVIES-kompatible enheder, der bruges til at tilgå tjenesten og ikke afsløre adgangskoden eller detaljer om betalingsmåden, som er tilknyttet kontoen, over for andre. Du er ansvarlig for at opdatere og sørge for nøjagtigheden af de oplysninger, du giver til os om din konto. Vi kan opsige din konto eller sætte din konto i bero for at beskytte dig, CS-MOVIES eller vores partnere mod identitetstyveri eller anden svigagtig aktivitet.

6. Diverse

6.1. Gældende lov. Disse brugerbetingelser reguleres og fortolkes i henhold til dansk ret. Disse betingelser vil ikke begrænse eventuelle forbrugerrettigheder, du måtte have i henhold til ufravigelige love i dit bopælsland.

6.2. Uopfordret materiale. CS-MOVIES accepterer ikke uopfordret materiale eller idéer til CS-MOVIES-indhold og er ikke ansvarlig for ligheden mellem noget af dets indhold eller programlægning i nogen medier for materiale eller idéer indsendt til CS-MOVIES.

6.3. Gyldighed. Hvis nogen bestemmelse eller bestemmelser i disse brugerbetingelser findes ugyldige, ulovlige eller uden retskraft, skal gyldigheden, lovligheden og håndhævelsen af de øvrige bestemmelser fortsat have fuld kraft og virkning.

6.4. Ændringer i brugerbetingelserne. CS-MOVIES kan, fra tid til anden, ændre disse brugerbetingelser. Vi giver dig besked mindst 30 dage før, sådanne ændringer træder i kraft.

6.5. Elektronisk kommunikation. Vi sender dig information om din konto (f.eks. betalingsgodkendelser, fakturaer, ændret adgangskode eller betalingsmåde, bekræftelsesbeskeder, meddelelser) udelukkende i elektronisk form, f.eks. via e-mails til den e-mailadresse, du oplyste ved tilmelding.

Sidst opdateret: Oktober 2022

Scroll to top